En kæmpe lyst til at lære noget mere og en evig søgen efter at forstå mig selv bedre som menneske, er svaret på, hvorfor jeg er, hvor jeg er i dag.
Jeg er det "man kalder et voksent barn af en alkoholiker", hvilket helt klart har påvirket, hvor jeg er i mit liv i dag.
Jeg bruger min egen historie til at hjælpe kvinder med at eje sig selv, stå stærkt i deres eget lys og være mere optaget af, hvad de selv synes om sig selv, frem for hvad andre synes.
Kort sagt et liv uden tanketyranni, men med en masse power, livsglæde, mod og frihed.
Jeg har alle dage været interesseret i selvudvikling, fordi jeg har en overbevisning om, at når der ikke er udvikling, er der stilstand.
Da jeg ønsker at bevæge mig fremad, opleve og mærke livet i fuldt flor, udfordrer jeg mig selv konstant, fordi jeg bliver høj af at "vokse".
Jeg er uddanner terapeut, coach og mentaltræner. De forskellige uddannelser jeg har taget, har givet mig en kæmpe værktøjskasse med redskaber, som har højnet min livskvalitet gevaldigt. Jeg føler i dag en enorm frihed ved at være mig.